Tandspecialisten

Tand specialistdyrlæge – få behandlet dit kæledyrs tand- , ansigts- og kæbeproblemer

Langt de fleste dyr får på et tidspunkt problemer med tænderne og får derfor brug for en tanddyrlæge. Du vil typisk se tegn på tandproblemer, hvis dit kæledyr har dårlig ånde, smerte ved at tygge, savler, stopper med at spise og/eller taber vægt. Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt på disse symptomer, da det kan være smertefuldt for dyret – præcis som du kender det fra dine egne tandpiner.

Måske lider dit dyr af andre orale- og/eller tandproblemer. Det kan for eksempel være i tilfælde af en overbid eller underbid, der sidder skævt eller gør, at dyret ikke kan lukke munden uden det er smertefuldt og giver synkebesvær. Derudover kan der være en problematisk tandstillingsfejl, som resulterer i, at dyret ikke kan tygge ordentligt.

Også i de værre tilfælde er det afgørende, at dyret får en korrekt diagnose og en professionel behandling af en tandlæge til dyr, som har det rette specialudstyr og de rette kompetencer.

Du er altid velkommen til at ringe til Specialistdyrehospitalet på  45800090 , hvis du ønsker at booke en tid, eller hvis du har et akut problem. Det kræver ikke en henvisning fra egen dyrlæge.

Kirurgisk og medicinsk behandling udført af tand-, ansigts- og kæbekirurgi specialistdyrlæge

Vores specialist tanddyrlæge, Peter Strøm, behandler alle ansigts- og tandproblemer, både de basale problemer og de mere komplicerede sygdomme, der kræver kirurgi. Det indbefatter blandt andet:

Basale tandbehandlinger og diagnostik

  • Tandrensning
  • Kirurgisk fjernelse af tænder
  • Dental røntgen
  • Røntgenrapport
  • Læsning af CT-scanninger
  • Simple og avanceret restaureringer

Avanceret ansigts- og tandkirurgi

  • Fejlstilling af tænder
  • Fejlstilling af kæberne
  • Tandfraktur
  • Ansigtskirurgi ved traumatiske skader
  • Oral og ansigts cancer
  • Periodontal kirurgi (regenerativ behandling for at bevare tænder)
  • Kæbe rekonstruktion
  • Ansigtskirurgi ved medfødte lidelser
  • Vejrtrækningsproblemer (brachycephal syndrom/BOAS)
  • Forsnævrede næsebor
  • Gane-/læbe-/næsespalte
  • For lang blød gane
  • Ganedefekt
  • Kæbeankylose