Tand- og mundlidelser Kat

Tand- og mundlidelser kat

 

• Emaljedefekt

Emaljen er det yderste, beskyttende lag på tanden, som hverken har blod- eller nerveforsyning. Det har den fordel at man ikke mærker smerte eller ubehag, når varme eller kolde genstande rammer tænderne. Men den manglende blodforsyning betyder også, at emaljen ikke kan reparere defekter og skader den er blevet påført.

Er der skader eller defekter på emaljen, kan det underliggende lag dentin blive eksponeret. Dentin er er et lag, som har blod- og nerveforsyning. Det betyder at der ved blottelse af dentin kan opleves smerte og ubehag. Derudover giver det mulighed for bakterier at trænge ind i tanden, at få infektion i pulpa (tandens nervevæv, blodkar og bindevæv som ligger i rodkanalen) og at tanden i sidste ende kan dø.

Man tager røntgenbilleder af de påvirkede tænder, for at klarlægge hvor dybt emaljedefekten går. Involverer defekten emalje og dentin, kan man restaurere tanden. Går defekten så dybt at pulpa er blevet påvirket, kan det være nødvendigt med en rodfyldning og efterfølgende restaurering af tanden. Alternativt kan man vælge at kirurgisk fjerne tanden.

Tænder med emaljedefekter vil øge risikoen for ophobning af plak, tandkødslidelser og infektioner.

 

• Fejlstillede tænder (malokklusion)

Et normalt bid hos en kat består af 30 blivende tænder (26 mælketænder) og saksebid. Ved et saksebid vil tænderne i overmunden overlappe tænderne i undermunden en smule.

Der kan være mange grunde til at katte har fejlstillede tænder. Det kan bl.a. opstå i forbindelse med skift af tandsæt hos killingen, grundet over- eller underbid og for mange eller for få tænder i munden. Fejlstillede tænder ses af og til hos katte, og ofte oplevers der ingen gener som følge heraf. Men hos de katte hvor fejlstillede tænder går op i tandkød og/eller gane eller gnides uhensigtmæssigt mod andre tænder, kan det medføre smerte og ubehag. I disse tilfælde er det nødvendigt enten at lave en tandretning eller fjerne en eller flere tænder.

 

• Felin kronisk gingivostomatitis

Felin kronisk gingivostomatitis er en smertefuld lidelse som er karakteriseret ved inflammation af tandkød og slimhinden i munden. Sygdommen udløses grundet en overreaktion af immunforsvaret, og man har en formodning om at reaktionen udløses af flere forskellige faktorer. Der ses en overrepræsentation af eksempelvis bakterierne Pasteurella og Prevotella i dental plak, end andre bakteriearter, hos katte med denne lidelse. Derudover ser man også en sammenhæng mellem specifikke vira såsom Calicivirus og FIV/FeLV (Feline Immunodeficiency Virus/Feline Leukemia Virus). Ingen af disse sammenhænge er dog klinisk dokumenterer til at være årsag eller

 

• Forsinket frembrud af tænder

 

 

• Ganespalte

Ganespalte er en lidelse hvor killingen fødes med en unormal åbning i ganen, og kan være en livstruende tilstand. Denne lidelse kræver operation men typisk vil man fodre med tube eller flaske de første 8-12 uger inden man opererer.

Dyr der fødes med ganespalte har øget risiko for at udvikle infektion i næsen og kan udvikle sig til aspirationspneumoni (lungebetændelse), grundet kompromitteret synkefunktion.

 

• Gingival hyperplasi

 

 

• Gingival recession

 

 

• Kæbefraktur

 

 

• Manglende/ikke frembrudte tænder

Hos katte kan man opleve ”manglende” tænder. Inden man konkluderer at de aldrig har været tilstede, bør man få foretaget dentale røntgenbilleder, da der er en risiko for at de er tilstede men blot ikke er frembrudt. De kan altså ligge gemt under tandkødet/i kæben. Er dette tilfældet vil man ofte foretage kirurgisk fjernelse da der er risiko for dannelse af en cyste (tandcyste). En cystedannelse kan resultere i tab af tilstødende tænder samt kæbefrakturer da de kan svække kæben.

 

• Oral tumor

 

 

• Oronasal fistel

 

 

• Ororetrobulbær fistel

 

 

• Periodontitis

 

 

• Tandfrakturer

 

 

• Tandresorption (FORL)

Tandresorption er en hyppigt forekommende tandsygdom hos katte (FORL, FRL). Den ses også hos hunde, men ikke i samme omfang. Man kender endnu ikke årsagen til hvorfor sygdommen opstår.

Feline Odontoclastic Resorptive Lesions er en tandlidelse hvor der sker nedbrydning/resorption af tandstrukturer samtidig med at der er reparationsprocesser.

Processen begynder i cementen som er mineraliseret væv som dækker tandrodens overflade. Herfra spreder det sig til dentinen først i roden/rødderne og senere til kronen. Når dentin i kronen er nedbrudt vil emalje enten nedbrydes eller knække af, hvormed et hulrum/fordybning i tanden vil vise sig. Sygdomsprocessen kan desuden efterlade rodrester tilbage i alveoleknoglen. Der er specialiserede celler i kroppen som forsøger at genoprette skaderne herunder fibroblaster, cementoblaster og osteoblaster. De danner nyt cement og knoglelignende væv. Disse processer kan gøre det sværere at foretage en kirurgisk ekstraktion af tanden da knogle og tandrod bliver sværere at skelne fra hinanden og den spalte som adskiller strukturerne(parodontalspalten) indsnævres.

Da tandresorption er en lidelse som starter omkring rodden, er den mest optimale mulighed for at opdage lidelsen tidligt, ved at fortage dentale røntgenbilleder. Man kender endnu ingen metoder til at forebygge tandresorption på, eller at bremse udviklingen. Ofte opdages tandlidelsen på et sent stadie og dette medfører ofte at kirurgisk fjernelse vil være den mest optimale behandlingsmulighed. I enkelte tilfælde kan man udføre en coronal amputation hvor man fjerner tandkronen, lader den resorberede rod sidde og suturere tandkødet. Dette kræver dog opfølgende røntgenbilleder for at sikre at roden resorberes som forventet.

 

• Tilbageholdte mælketænder

Hvalpen fødes uden tænder. Omkring 3-ugers alderen bryder mælketænderne frem, de får normalt 28 mælketænder. Når hvalpen er mellem 4-6 måneder gammel, sker tandudskiftning hvor mælketænderne falder ud og erstattes af de permanente tænder. En hund får 42 permanente tænder uanset race.

Når de permanente tænder er på vej frem, nedbryder specialiserede celler rødderne på mælketænderne, så tanden nemt kan falde ud. I visse tilfælde sker denne nedbrydning ikke eller kun delvist og mælketanden bliver siddende.

Tilbageholdte mælketænder kan give anledning til ophobning af plak og tandsten og forårsage inflammation af tandkøddet. Derudover kan de påvirke den blivende tands position og give fejlbid eller skabe yderligere komplikationer.